New Zealand

Vi er kommet til New Zealand et par dage forsinkede. Vi tog som det foerste en taxa fra Christchurch lufthavn til udlejningsstedet. Ginger som vores bil hedder, stod klar til os med det samme. Vi fandt hurtigt et supermarket og koebte det mest noedvendige. Efter at have koert naesten 50 km i den modsatte (og tilbage igen) forsatte turen ind over bjergene mod vestkysten. Vi havde laest at det i det omraade skulle regne konstant (8 meter om aaret), men en amerikaner som vi moedte i flyet foreslog os, at koere denne rute da regnen ikke var saa slem. Den foreste aften koerte vi til efter moerkets frembrud, til omkring kl. 21:00. Den nat saa vi den klareste stjernehimmel som aldrig foer. Paa New Zealand maa man campe naesten hvor man vil, saa vi valgte at parkere en halv meter fra vejen den nat. Selvom vejen var en bjergvej var hastighedsgraensen paa 100 km/t saa vi blev gentagene gange vaekket af store (virkelig store) lastbiler der susede forbi og naermest vaeltede bilen omkuld. Ingen regn den dag.

Pa 2. dagen lavede vi kaffe og morgenmad i det fri paa vores gasbraender. Derefter forsatte vi videre over bjergene mod vestkysten. Vi blev hurtigt ramt af det storeste regnskyld saa man naesten ikke kunne se ud af forruden. Regnen forsatte og varede hele dagen men alligevel var humoeret hoejt, vi havde jo vores Ginger. Udover den flotte natur der fulgte os hele dagen saa vi pandekageklipper, en gammel guldmine og en saelkoloni. Denne aften lagde vi os et stykke fra vejen paa et sted kaldet Buller George Swingbridge. Det er fascinerende at ligge langt ude fra civilisationen, hvor der er ingen telefondaekning er og ingen lys udover vores eget.
Vi moedte to englaendere der koert den modsatte vej af os, og havde vaeret forbi en nationalpark kaldet Abel Tasman National Park som skulle vaere utrolig flot. Vi besluttede os for at besoege den dagen efter.

Efter at have spiste morgenmad paa 3.dagen, gik vi ud paa haengebroen, som skulle vaere New Zealands stoerste. 60 meter over jorden krydsede vi floden og fik en tur tilbage i en tanddemssvaergebane. Derefter koerte vi til Abel Tasman National Park hvor vi brugte et par timer. Den var som englaenderne sagde, fantastisk. Derefter forsatte turen mod Picton, hvor vi to dage efter skulle sejle fra sydoen til nordoen. Denne aften overnattede vi paa en campingplads med bad og stroem.

Vi har faaet rykket vores faerge til i dag d. 20/3, for at faa en ekstra dag paa nordoen. Mens vi venter paa faergen sidder vi her.