søndag den 29. marts 2009

Nordlige New Zealand

Den 24. kørte vi fra vores campingplads lige nord fra Auckland, 100 kilometer længere op, til Sheepworld, der skulle holde New Zealands bedste fåreshows. Vi var rigtigt tidligt på den, så den første times tid, kunne vi bruge til at fodre gårdens dyr. Vi har bla. fodret dådyr, æsler og ænder. Til Fåreshowet lærte vi hvordan fårehundene bliver trænet til at udføre hver deres opgave, når fårene 2 gange om året skal indfanges og klippes. Efterfølgende lærte vi hvordan man klipper får og Christian fik lov til at prøve.
     Fra Sheepworld kørte vi ud til vestkysten, og nordpå derfra gennem skovene. Disse skove er kendetegnet ved Kauritræerne som er yderst sjældne. De ældste er op imod 2000 år gamle. For at komme der til måtte vi køre igennem bjerge og regnskove.
     
Den 25. kørte vi det sidste stykke op til Paihia og Kenneth. Vi startede med selv at prøve at finde ham, men det viste sig at byen var større end vi havde regnet med. Efter et par timer opgav vi og ringede til Kenneth for at høre hvor han var. Den aften hyggede vi med Kenneth og hans klasse.
Den næste dag slappede vi af på stranden indtil Kenneth fik fri fra skole. Hen ad eftermiddagen Parasailede vi i 400 meters højde. Derfra kunne vi se langt ud over Paihia og Bay of Islands. Om aftenen hyggede vi igen med Kenneth og hans klasse.'

Den 27. kørte vi med de andre til New Zealands største by, Auckland. Den aften tog vi til Eden Park, for at se professionel Rugby. 
     Dagen efter skulle vi op kl 8 for at rengøre bilen inden den skulle afleveres. Efterfølgende tog vi med Kenneth på sightseeing. Resten af dagen brugte vi på at slappe af og shoppe. Om aftenen spiste vi i Sky Tower: New Zealands højeste bygning. Resturanten vi sad på ligger i 220 meters højde og roterer langsomt 360 grader rundt.


mandag den 23. marts 2009

Foerste 2000 km

Faergen fra Picton til Wellington var en oplevelse i sig selv. Oehavet omkring sydoeen var utrolig flot. Men da det var overstaaet havde vi godt 2 timer paa aabent hav. Den aften koerte vi til vi ikke gad mere. Klokken var omkring 21:00 da vi stoppede paa en tilfaeldig parkeringsplads for at sove.

Loerdag d. 21 blev vi vaekket af et meget larmende godstog der koerte forbi et par meter fra os. Efter morgenkaffen, koerte vi videre nordpaa til Taupo. Omraadet vi naaede ind i er vulkansk aktivt. Lavaen ligger blot 2,5 km nede. I Taupo saa vi Thermal Pools, som er naturligt opvarmede bassiner, der eftersigende skulle have en helende virkning. Vandet i dette omraade har temperature paa op til 100 grader. Enkelte steder kogte det. Andre steder var de saa kolde (40 grader) at man kunne bade i dem. Derefter koerte vi til et vandfald kaldet Huka Falls. Vandfaldet er ikke det stoerste paa New Zealand, men det er et af de smukkeste. Derfra gik turen (naesten over paa den anden side af vejen) til Craters of the Moon. Igen et vulkansk aktivt omraade. Under overfladen ligger en vandlomme som ophedes af lavaen og bliver til damp der presses op igennem spraekker i jorden.
Hen af aftenen koerte vi til Rotorua, for at overnatte. Byen er omringet af vulkansk aktivitet. Ligesom ved Craters of the Moon staar der damp op paa disse steder, bl.a. i byens park. Dette goer at byen er indhyldet i stank.

Soendag d. 22 (efter at have vaennet sig til lugten) koerte vi til Hell's Gate. Hell's Gate er endnu et aktivt omraade, dog det omraade med hoejst aktivitet. Man troede at mysteriet fra undergrunden havde en helende effekt. Derfor badede krigerne for at hele deres saar i gamle dage. Det var ogsaa her at hoevdingen slog sig ned.
Derefter koerte vi til Skyline Skyrides. En kabinelift transporterer dig 300 meter op ad et bjerg. Paa toppen var der forskellige aktiviteter. Vi tog bl.a. nogle ture ned af bjerget paa en bobslaede med hjul, som man selv skulle styre ned af en bane. Derefter hoppede vi paa Sky Swing. En forlystelse hvor man i en wire bliver acceleret fra 0-150 km/t paa kun 2 sek. og bliver slynget 50 meter op udover en bjergside.
Efter frokosten for foden af bjerget koerte vi til Matamata hvor en del af Ringenes Herre blev optaget. Vi parkerede bag informationen hvor den guidede tur udgik fra. Den aften tog vi paa lokal sportsbar, og opdagede Kiwiernes store passion for Rugby. En stor Rugby kamp var nemlig ved at blive spillet. Efter kampen faldt vi i snak med ejerne af baren, der fortalte os at vi skulle tage ud og se/bestige et bjerg kaldet Mt. Maunganui.

Mandag d. 23. lejede vi hobitter paa den guidede tur til "The Shire". Det var et utroligt flot sted, og spaendende at se og hoere om optagelserne. Derefter koerter vi (som vores venner foreslog) til Mt. Maunganui. Bjerget, som kun er 252 meter hoejt, ligger som det yderste paa et udspring. Turen derop tog en naesten en halv time, og udsigten var fantastisk. Vejret paa New Zealand har de sidste dage vaeret med os.

torsdag den 19. marts 2009

New Zealand

Vi er kommet til New Zealand et par dage forsinkede. Vi tog som det foerste en taxa fra Christchurch lufthavn til udlejningsstedet. Ginger som vores bil hedder, stod klar til os med det samme. Vi fandt hurtigt et supermarket og koebte det mest noedvendige. Efter at have koert naesten 50 km i den modsatte (og tilbage igen) forsatte turen ind over bjergene mod vestkysten. Vi havde laest at det i det omraade skulle regne konstant (8 meter om aaret), men en amerikaner som vi moedte i flyet foreslog os, at koere denne rute da regnen ikke var saa slem. Den foreste aften koerte vi til efter moerkets frembrud, til omkring kl. 21:00. Den nat saa vi den klareste stjernehimmel som aldrig foer. Paa New Zealand maa man campe naesten hvor man vil, saa vi valgte at parkere en halv meter fra vejen den nat. Selvom vejen var en bjergvej var hastighedsgraensen paa 100 km/t saa vi blev gentagene gange vaekket af store (virkelig store) lastbiler der susede forbi og naermest vaeltede bilen omkuld. Ingen regn den dag.

Pa 2. dagen lavede vi kaffe og morgenmad i det fri paa vores gasbraender. Derefter forsatte vi videre over bjergene mod vestkysten. Vi blev hurtigt ramt af det storeste regnskyld saa man naesten ikke kunne se ud af forruden. Regnen forsatte og varede hele dagen men alligevel var humoeret hoejt, vi havde jo vores Ginger. Udover den flotte natur der fulgte os hele dagen saa vi pandekageklipper, en gammel guldmine og en saelkoloni. Denne aften lagde vi os et stykke fra vejen paa et sted kaldet Buller George Swingbridge. Det er fascinerende at ligge langt ude fra civilisationen, hvor der er ingen telefondaekning er og ingen lys udover vores eget.
Vi moedte to englaendere der koert den modsatte vej af os, og havde vaeret forbi en nationalpark kaldet Abel Tasman National Park som skulle vaere utrolig flot. Vi besluttede os for at besoege den dagen efter.

Efter at have spiste morgenmad paa 3.dagen, gik vi ud paa haengebroen, som skulle vaere New Zealands stoerste. 60 meter over jorden krydsede vi floden og fik en tur tilbage i en tanddemssvaergebane. Derefter koerte vi til Abel Tasman National Park hvor vi brugte et par timer. Den var som englaenderne sagde, fantastisk. Derefter forsatte turen mod Picton, hvor vi to dage efter skulle sejle fra sydoen til nordoen. Denne aften overnattede vi paa en campingplads med bad og stroem.

Vi har faaet rykket vores faerge til i dag d. 20/3, for at faa en ekstra dag paa nordoen. Mens vi venter paa faergen sidder vi her.

fredag den 13. marts 2009

Bangkok, Igen

Fredag den 13 fløj vi fra Koh Phangan til Bangkok, sammen med Ehlers, Martin, Belfe og Razz. Det tog cirka en time fra lufthavnen ud til vores hotel, Lebua at State Tower. Vi bor på 21 etage i en 70 kvardratmeter store suite med balkon. I går aftes besøgte vi Sky Bar der ligger på taget af hotellet, omkring midnat. 

Desværre har både Simon, Ehlers og Martin, fået en infektion i øret, lægen siger at det kommer fra beskidt pool vand på Koh Phangan. Det gør desværre at ingen af dem må flyve før det er blevet bedre, og desværre havde vi booked fly fra Bangkok til Christchurch i dag, men på grund af infektionen kommer vi altså ikke afsted før tidligst i morgen aften! Simons forsikring, har været så søde at forlænge vores ophold på Lebua helt til mandag, og de sørger også for at vi begge to får rykket vores flybiletter. Heldigvis skulle vi bo et par dage i Christshurch inden vi skulle hente vores bil, så det betyder ikke det store at vi bliver en dag eller to forsinket.

onsdag den 11. marts 2009

Koh Phangan

Vi Ankom til verdens mindste lufthavn, paa Koh Saimui omkring kl 14 soendag den 8. Fordi vores fly var 20 minutter forsinket, naaede vi desvaerre ikke faergen kl 13 videre til Koh Phangan, saa vi maatte sidde og vente til kl 16 paa den naeste. derfor chekkede vi foerst ind paa vores hotel kl lidt over 17.

Heldigvis gik der ikke saa lang tid med at moede de andre drenge her nede, saa vi kunne faa lidt at spise sammen inden vi skulle ud, den aller foerste aften tog vi til Pool Party lige oppe af stranden, der har sikkert vaeret godt over 500 mennesker, og der var vildt gang i den, her paa Koh Phangan er det meget normalt at servere alle drinks i spande, saa det er klart at det kan komme til at gaa lidt for staerkt en gang imellen, det var det der imidlertid skete for Jacob, saa han matte foelges hjem.
Morgenen efter Pool Party, tog vi med en fra hotellet ned i byen for at leje knallerter, det kostede lige i omegenen af 32 kroner per mand, men til gengaeld skulle vi af med vores pas, saa vi ikke bare loeb fra regningen, det var super skoent med knallerterne, selvom folk koere som det passer dem her nede, og man skal passer lidt paa, saa er Koh Phangan uden tvivl et af de flotteste steder i verden. Vi koerte ned langs en af de store veje, og saa drejede vi ind og koerte af smaa grus stier, indtil vi ikke kunne komme videre. derfra gik vi ind igennem junglen, ud til et sted, hvor der var bygget en lille dam og en vandfald, vi kunne bade i.
Naeste morgen var vi ikke de mest aktive, mest grunden nattten foer, men vi skulle op af aflevere vores knallerter, og saa tog vi op paa hotellet og slappede af ved poolen indtil det blev aften. Saa tog vi en rolig nat, for at vaere friske til Verdens stoertste strand fest.

Tirdag den 10 Marts. Var der fuld maane, og hernede betyder det kun en ting! Det var naermest som en stilhed foer stormen, her dagen foer, der var roligt nede i byen, og alle virkede til at hvile sig og slappe lidt mere af en normalt. Vi kom lidt sent afsted ud til aftensmad, og klokken var blevet ca 23 da vi endeligt naede ned paa stranden. man regnede med at der ville komme omkring 20.000 deltager i Marts, og hele stranden var proppet med mennesker der skulle feste igennem, der var folk der kastede med ild, og saa var der ting som shippetov med ild i, som man kunne proeve om man kunne komme over til ilden gik ud, Jacob og Martin, som vi er her nede med, fik drukket sig rigtigt fulde, desvaerre gjordt Jacob det i en saadan grad, at han faldt og slog sit hoved, saa Martin maatte tage ham med op til Laegeteltet saa de kunne se til ham, og imens Marin hentede vand, forsvandt Jacob. Da vi havde naaet at se solen staa op tog vi hjem til hotellet til morgen mad klokken 7, og imens vi spiste dukkede Martin op, han havde fundet ud af hvor Jacob var, han var i loebet af natten blevet sejlet til et hospital paa Koh Samui, der er han stadig, men det er ikke vaerre end at han er ved at have det bedre.

I morgen fredag den 13 flyver vi igen til Bangkok hvor vi har en enkelt nat paa Lebua, men Koh Phangan har helt sikkert vaeret det hele vaerd!

tirsdag den 10. marts 2009

Bangkok

Fredag d. 6 floej vi fra Dubai til Bangkok. Vi regnede med at vi skulle finde en taxa til hotellet. Men da vi kom ud af terminalen stod vores kommende guide med et skildt hvorpaa der stod Simon og Christian - Kilroy. Med hende koerte vi en god times tid ind til hotellet mens vi fik forklaret alverdens ting om Bangkok og Thailand. Vores hotel laa meget centralt bl.a. paa den kendte gade: Koh San Road der skulle vaere et af de bedste mht. shopping.

Varmen og fugtigheden var ekstrem i Bangkok den efterfoelgende dag. Det var derfor heldigt at vi tidligt den morgen tog paa en guidet tur paa Bangkok River. Herfra sejlede vi ud i kanalsystemet og kom helt taet paa befolkningen i Bangkok. Alle husene i dette omraade stod i vandet, og vi blev meget overrasket over hvor daarlige forhold mange af dem havde. Efter at have sejlet en halv times tid naaede vi til en utrolig flot Orkiedeplantage. Efter sejlturen blev vi anbefalet, af vores guide, nolge bygninger som vi bare skulle se. Bangkoks stoerste tempel og det Royale Palads hvor alt skulle vaere lavet af guld var en del af disse. Efter at have besoegt diverse templer, paladser og monumenter og ikke mindst bedt til Buddha og blevet velsignet af en munkeguide tog vi rundt paa de gode shoppingsteder i Bangkok. I loebet af dagen havde vi koert i Taxa og Tuktuk mere end ti gange, og vi matte alligevel ikke slippe mere end 1.500 batt sammenlagt (250 kr.). Bangkok er en fascinerende by, med utrolig meget trafik, og taet befolkning (befolkning paa 13 mio.). Den er dog meget stressende og beskidt, saa vi var begge enige om at vi ikke behoevede flere dage her.

torsdag den 5. marts 2009

Sidste dag i Dubai

I gaar 04/03 startede vi med at tage en taxa ud til Mall of Emirates og Ski Dubai, et af verdens stoerste storcentre. Hvor vi midt i en oerken fik staaet paa ski i et par timer, paa verdens stoerste indendoers skibakke! Super laekkert!

Efter skituren tog vi en anden taxa videre ud til Palm Jumeirah hvilket er en ud af de tre menneskeskabte ting, der kan ses fra rummet. Derefter gik turen videre (igen i taxa) til Burj Al Arab. Som er det eneste 7-stjernet hotel i verden. Vi havnede i den fine del af byen, hvor alle de rige boede. Udover superbilerne var der intet at kigge paa eller at tage sig til. Vi valgte derfor at tage "downtown". Da vi stod og ville preje den naeste taxa, stoppede en bus tilfaeldigt op og spurgte hvor vi skulle hen. Det passede med deres tur saa vi hoppede ind og sad blandt de lokale. Turen tilbage som vi tidligere har givet 120 kr for i taxa kostede kun 7,5 kr med bussen. Vi spiste paa en vandpibecafee ved Dubai Creek. Vi bor paa den anden side af floden, saa vi maatte med en masse lokale tage en baad hjem. Om aftenen er floden moerkelagt, og MEGET traffikkeret. Andre baade, baadbusser, fragtskibe, restuarentskibe og private yacths sejlede paa kryds og tvaers. Vores baad lignede noget der mest af alt var lavet af ophuggede olietoender.

Idag tog vi for foerste gang paa stranden. Her er alt privateget saa vi maatte betale for indgangen til en strandpark. Dog ikke mere end 5 Dhs (7,5 kr) pr. person. Normalt er alt hernede opdelt i maend og kvinder. Torsdag var heldigvis en familiedag, saa alle var velkommne. Derefter gik vi 1.5 times tid til markedet hvor vi tog paa vandpibecafee, og hyggede indtil aftensmaden. Aftensmaden fik vi paa en terrasse der strakte sig udover floden. I dag har vi koebt sultansko, og det lykkedes Simon i forvirringen at smide sit kamera vaek. Der gik ikke dog ikke mere end en time foer at Simon fik koebt sig et nyt, mens Christian i forretningen holdte saelgerne beskaeftiget ved at lade sig oversproejte med billig parfume og se paa ure.

I morgen staar vi tidligt op, og siger farvel til Dubai. Det er en meget overvaelden og fantastisk by. Vi flyver videre til Bangkok og glaeder os til at moede vores venner i Thailand.

onsdag den 4. marts 2009

Safari og Sight Seeing

I gaar d. 02/03 startede vi med at tage paa marked over paa den anden side af Dubai Creek. Klokken 15 skulle vi vaere tilbage paa hotellet, der blev vi hentet af en Jeep fyldt med mennesker, og blev koert langt ud i oerknen, vi havde faaret en af de bedste chaffoere, og efter at havde moedtes med de andre, koerte vi igennem oerkenen i en lang konvoj. Da vi var naaet midt ud i oerkene, saa vi solnedgang paa toppen af en sandklit, og ude i noget der mest af alt mindede om alladins hule, var der BBQ, mavedans og iskolde import oel!

I dag har vi vaeret ude og se Bujr al Arab, verdens eneste 7 stjernede hotel, og saa forsoegte vi at gaa ned tilverdens stoerste swimmingpool og da det fejlede, blev vi samlet op af en lokal bus fyldt til randen, og koert halvt hjem igen.

Til aften har vi vaeret ude ved Dubai Creek og spise paa vandpipe cafee, vi har taget en lille baad hjem, men i stedet for som lovet, at sejle os direkte over, endte vi halvejs oppe igennem floden!

mandag den 2. marts 2009

Dubai

Endelig er vi kommet til Dubai, som det foerste sted paa vores rejse! Det tog lidt tid at komme igennem Franfurt, og da vi saa landede i Dubai lufthavn var det eneste de soede baggage folk kunne finde i flyet, en enkelt vogn med kufferter, heldigvis var vores med!!

Vi blev hurtigt kastet i en taxa, og koert igennem det halveaf byen, selvom vores hotel ligger klods op af lufthavnen. paa hotellet er de rigtigt soede, og meget behjaelpelige, lidt forbehjaelpelige. vi var ikke engang kommet ud af taxaen foer de havde fat i vores kufferter og fik bugseret os ind. Vi har ogsaa vores egen mand der trykker paa elevatoren saa snart vi er i syne. Vi tjekkede ind klokken 02.00 lokal tid..

Efter kun et par timers soevn stod vi op til et morgenmaeltid der var en blanding mellem arabisk og europaeisk.
Udfra bykortet bestemte vi os for en lille gaatur paa omkring 4 km. Vi fejlvurderede dog bykortet en smule, og endte op med at gaa et godt stykke over 20 km. Tilgengaeld har vi set verdens hoejeste bygning, ghettoer (som mand ser dem paa film), og utallige overvaeldende skyskrabere. Vi kunne ikke overskue
andet end at tage en taxa tilbage til hotellet. Vi fik endnu engang set halvdelen af byen, da chauffoeren hverken kunne snakke engelsk eller finde rundt i Dubai.
Atmosfaeren hernede er som man kun kunne forestille sig, og vi kan kun sige positive ting om menneskerne hernede.

Selvom klokken ikke er saa meget i Danmark, saa er den ved at vaere halv sent hernede, saa vi er paa vej ud og spise sen aftensmad.

Vi skriver igen inden alt for laenge!

Haaber i har det godt derhjemm i kolde Danmark (her er 40 grader i skyggen)