mandag den 12. januar 2009

Rejseplan!!

Nu er det hele næsten ved at være på plads. Vi har brugt et par måneder på at få det hele til at passe sammen, og nu skulle der virkeligt ikke være meget tilbage, og det begynder at virke overskueligt. Nu skal vi bare vente de 46 dage der er til 1. Marts hvor vi letter fra Kastrup, alt for tidligt om morgenen!

Men indtil nu ser det sådan ud!

1. Marts: rejser vi fra Københavns lufthavn igennem Frankfurt, og så skulle vi helst lande i Dubai omkring midnat lokal tid,.

6. Marts: rejser vi videre fra Dubai til Bangkok, bare et par dage, indtil 8 millioner Thailændere bliver for meget og vi rejser videre til vores stille ø paradis :)

8. Marts: flyver vi ud til Koh Phangan ved siden af Koh Samui, og så starter opvarmningen til det legendariske Full Moon Party

13 - 14. Marts: Når vi lige forbi Bangkok en enkelt nat, hvor vi har reseveret en suite på Lebua at State Tower, så hvis det går som det skal, og de ikke smider os ud, har vi lige tid til at kapre alle de badetøfler og håndklæder vi overhovdet kan få fat på, inden vi flyver videre igennem Sydney til Christchurch, New Zealand, hvor der meget gerne skulle være en autocamper vi kan få fat på, så vi når flyet 1400 kilometer væk i tide.

29. Marts: Tager vi videre fra Auckland, NZ mod USA, og San Francisco

4. April: Tager vi fra San Francisco til Las Vegas, langt langt ude i ørkenen. vi skal bo på "Luxor" og hvis vi kan komme til det, så skal vi bruge alt for mange penge, på at vinde endnu flere penge, jeg har ihvertfald en stensikker metode, tror jeg ;)

8. April: flyver vi fra Las Vegas mod Los Angeles, så kan vi altid bruge vores tid på at jagte kendte, ellers bli'r det nok bare det alle andre turister ser som WB, Universal, Disneyland osv.

14. April: flyver vi igennem London og lander tilbage i skønne København omkring kl 17:30, og hvis alt går som planlagt, skal det være med verdens størte jetlag, og de første tegn på tømremænd fra flyveturen!