Koh Phangan

Vi Ankom til verdens mindste lufthavn, paa Koh Saimui omkring kl 14 soendag den 8. Fordi vores fly var 20 minutter forsinket, naaede vi desvaerre ikke faergen kl 13 videre til Koh Phangan, saa vi maatte sidde og vente til kl 16 paa den naeste. derfor chekkede vi foerst ind paa vores hotel kl lidt over 17.

Heldigvis gik der ikke saa lang tid med at moede de andre drenge her nede, saa vi kunne faa lidt at spise sammen inden vi skulle ud, den aller foerste aften tog vi til Pool Party lige oppe af stranden, der har sikkert vaeret godt over 500 mennesker, og der var vildt gang i den, her paa Koh Phangan er det meget normalt at servere alle drinks i spande, saa det er klart at det kan komme til at gaa lidt for staerkt en gang imellen, det var det der imidlertid skete for Jacob, saa han matte foelges hjem.
Morgenen efter Pool Party, tog vi med en fra hotellet ned i byen for at leje knallerter, det kostede lige i omegenen af 32 kroner per mand, men til gengaeld skulle vi af med vores pas, saa vi ikke bare loeb fra regningen, det var super skoent med knallerterne, selvom folk koere som det passer dem her nede, og man skal passer lidt paa, saa er Koh Phangan uden tvivl et af de flotteste steder i verden. Vi koerte ned langs en af de store veje, og saa drejede vi ind og koerte af smaa grus stier, indtil vi ikke kunne komme videre. derfra gik vi ind igennem junglen, ud til et sted, hvor der var bygget en lille dam og en vandfald, vi kunne bade i.
Naeste morgen var vi ikke de mest aktive, mest grunden nattten foer, men vi skulle op af aflevere vores knallerter, og saa tog vi op paa hotellet og slappede af ved poolen indtil det blev aften. Saa tog vi en rolig nat, for at vaere friske til Verdens stoertste strand fest.

Tirdag den 10 Marts. Var der fuld maane, og hernede betyder det kun en ting! Det var naermest som en stilhed foer stormen, her dagen foer, der var roligt nede i byen, og alle virkede til at hvile sig og slappe lidt mere af en normalt. Vi kom lidt sent afsted ud til aftensmad, og klokken var blevet ca 23 da vi endeligt naede ned paa stranden. man regnede med at der ville komme omkring 20.000 deltager i Marts, og hele stranden var proppet med mennesker der skulle feste igennem, der var folk der kastede med ild, og saa var der ting som shippetov med ild i, som man kunne proeve om man kunne komme over til ilden gik ud, Jacob og Martin, som vi er her nede med, fik drukket sig rigtigt fulde, desvaerre gjordt Jacob det i en saadan grad, at han faldt og slog sit hoved, saa Martin maatte tage ham med op til Laegeteltet saa de kunne se til ham, og imens Marin hentede vand, forsvandt Jacob. Da vi havde naaet at se solen staa op tog vi hjem til hotellet til morgen mad klokken 7, og imens vi spiste dukkede Martin op, han havde fundet ud af hvor Jacob var, han var i loebet af natten blevet sejlet til et hospital paa Koh Samui, der er han stadig, men det er ikke vaerre end at han er ved at have det bedre.

I morgen fredag den 13 flyver vi igen til Bangkok hvor vi har en enkelt nat paa Lebua, men Koh Phangan har helt sikkert vaeret det hele vaerd!